I GITS er jeres tilfredshed vigtig for os, og vi arbejder konstant på at blive endnu bedre til det, vi laver. Derfor vil vi altid gerne høre jeres mening om os – og både ris og ros er velkommen.
Af den grund har vi gjort det nemt for dig at fortælle os din mening. Derfor har vi nu skabt en email, hvor det er muligt for dig at give os din mening om GITS.
I GITS mener vi, at hjørnestenene i et godt samarbejde er tillid, tryghed og troværdighed. I kan derfor forvente at møde en virksomhed, hvor indlevelse og en evne til at lytte er i højsædet.
Vi ved dog godt, at der i et tæt samarbejde - trods alle gode intentioner fra begge sider – altid er en risiko for, at der opstår uoverensstemmelser og misforståelser undervejs. Og vi tror på, at jo flere af dem, vi kan rydde af banen, jo mere energi kan vi bruge på at give jeres forretning en værditilvækst.
Hvis I på et tidspunkt skulle mene, at vi ikke lever op til jeres forventninger, så tøv derfor ikke med at fortælle os det på klage@gits.dk. På den måde får vi nemlig mulighed for at hjælpe jer endnu bedre. Jeres henvendelse vil altid blive behandlet af undertegnede, og I vil hurtigst muligt modtage et svar på jeres henvendelse samt en beskrivelse af, hvordan GITS har behandlet den.
Har I endnu ikke fået et login til vores HelpDesk, kan I sende en e-mail til helpdesk@gits.dk for at blive oprettet. I vores HelpDesk har I desuden mulighed for at lægge en forespørgsel, ønsker eller opgaver direkte ind. I har selvfølgelig stadig mulighed for at henvende jer til os uden at benytte HelpDesk. Send blot en mail til kra@gits.dk.
Husk:
Hvis du er utilfreds, så sig det til GITS.
Når du er tilfreds, så sig det til dine venner og forretningsforbindelser.
Kurt Christensen
Adm. Direktør
GITS A/S